Er data en omkostning – eller en gevinst?

Data

Data – dit nye produkt?

Sådan tjener du penge på dine data – i stedet for, at de blot koster…

De fleste virksomheder ligger inde med store mængder data, som vokser dag for dag. Det drejer sig om mange forskellige typer data, fra kundeinformationer, produktinformationer, økonomiske nøgletal, effektmålinger etc. Hvis data skal skabe værdi, er første kriterie, at de er valide, opdaterede, tilgængelige og entydige – og så skal de naturligvis bruges på rette vis, i den rette kontekst. Mange virksomheder har stort fokus på deres interne brug af egne data, men i mange tilfælde kan det give mening at se på, om nogle af disse data også kan udgøre produkter, som kan sælges til kunderne.

Et oplagt eksempel er monitorering af produkter, som er installeret hos eller bruges hos kunderne – for eksempel entreprenørmaskiner. Hvis producenten tænker dataopsamling ind i designet og installerer IoT-enheder i maskinen, så kan driftsdata opsamles. Driftsdata fra den enkelte maskine kan danne grundlag for et yderst præcist billede af maskinens brugsmønstre, ydelse og driftsikkerhed. Hvis virksomheden er i stand til at opsamle, analysere og bearbejde disse data, kan kunden præsenteres med en række værdifulde informationer, som kan hjælpe med til at optimere kundens brug af det dyre maskinel – læs mere i casen om Volvo. Det kan samtidig sikre, at eventuelle problemer i forhold til ydelse og driftsikkerhed fanges, inden de vokser sig store og forårsager nedbrud. Virksomheden kan også vælge (blot) at give kunderne adgang til de rå data, der er opsamlet og lade kunderne selv bearbejde materialet.

Hvad enten virksomheden vælger at bearbejde data eller give kunderne direkte adgang til de rå data, vil der opstå en tættere binding mellem virksomhed og kunde. Kunden får en merværdi og det vil give god mening at udvide samarbejdet med virksomheden, for eksempel via køb af yderligere produkter, for derved at få endnu mere værdi ud af de data, der opsamles og kan processeres.

Det kan endda være, at de mange opsamlede data kan bringe værdi for virksomheden i andre sammenhænge: Vejrdata, der opsamles af vindmøller kan bruges i meteorologisk forskning, data om varmeforbrug kan bruges i forhold til statistikker om indeklima og data om forbrug af streamingtjenester kan danne grundlag for anbefalinger fra myndighederne om at dyrke mere motion...

Kort sagt, så giver alle de nye muligheder for dataopsamling anledning til at vurdere, hvordan de mange data kan bidrage til yderligere produkter – og dermed værdi – for den enkelte virksomhed.

Samler du data op? Og hvad bruger du dine data til? Lad os sammen se på, hvordan data i din virksomhed kan danne grundlag for nye produkter til dine kunder. Vi byder på en kop kaffe og en uforpligtende snak om jeres potentiale. Ring eller skriv til Lars Glowienka på 41825925 eller lgl@kaastrupandersen.dk.

Vil du vide mere?

Lars Glowienka

CSO
+45 70 27 77 19
Kontakt mig