Kom tæt på din forretning med sensorer

Arbejder sensorer for dig eller er du ved at tabe forretningsmuligheder?

Sensorer er helt centrale komponenter i Internet of Things (IoT). Det er dem, der står for indsamling af de data, der skaber værdi for os som brugere og virksomheder.  Man kan nærmest sige, at de er vores soldater i felten og de står i forreste linje i IoTs fortsatte fremmarch i nye forretningsområder.

Sensorerne arbejder for os

Helt grundlæggende sørger sensorerne for at samle data. Men sensorer er dog ikke blot én ting. Der findes et væld af forskellige slags sensorer, og hvilke man skal vælge afhænger fuldstændigt af, hvilke data man ønsker og i hvilket miljø dataene skal opsamles. Der findes sensorer, der måler alt fra fugt til bevægelser, afstande, niveauforskelle tryk og meget mere.

Et eksempel er mikrofonen i vores telefoner, som opfanger energi (lydbølger fra en stemme). Derefter omdannes bølgerne til et elektronisk signal.

Selv om mikrofonen er en helt central komponent skaber den ikke værdi i sig selv: Den registrerer blot stemmer. Men når den indgår som en del af et netværk, der udveksler data, bliver det interessant for os som brugere. Ud over selve sensoren skal vi have en forbindelse til andre enheder, som sikrer, at de registrerede data kan deles. Der skal også ske en databehandling, som gøre sensorernes registreringer meningsfulde for en bruger. Dertil kommer et interface, som sætter brugeren i stand til at udnytte enhedens funktioner og opnå værdi.

Hvordan fungerer sensorerne?

Sensorerne kommunikerer ved hjælp af trådløse teknologier. Det kan være WiFi, Bluetooth, RFID, LoRa, Sigfox, Zigbee, Zwave m.fl. Ofte anvendes teknologierne i et miks, så man ikke er bundet til ét specifikt valg (og dermed somme tider en specifik leverandør).

Sensorerne har udviklet sig voldsomt gennem de seneste år. Traditionelt har de fået deres energi fra indbyggede batterier (knapcellebatteri), men med det store antal sensorer på verdensplan bliver det til enorme mængder af batterier. Udviklingen går derfor i retning af, at sensorerne i stedet samler energi fra omgivelserne. De bruger således for eksempel solenergi, kinetisk energi fra vibrationer, energi fra radiobølger eller varme – det kaldes energy harvesting. 

Hvordan kan sensorerne bruges?

Et helt konkret eksempel kan findes i landbruget. Fugtsensorer i markerne kan opsamle data om fugtniveauet. De opsamlede data kan danne grundlag for, om kunstvandingen skal igangsættes. Målingerne sikrer, at der ikke sker uhensigtsmæssig vanding – hverken for meget eller for lidt. De data, der opsamles kan samtidig indgå i en datasamling, der sætter bonden i stand til at se mønstre og trends i vejrudvikling og vandforbrug – og derved danne grundlag for beslutninger om for eksempel indkøb af nyt vandingsanlæg, behov for etablering af egen brønd eller måske potentiel overdækning af de dyrkede arealer. Læs eventuelt vores artikel om Grundfos’ vej mod digitalisering

Som udgangspunkt ’gør’ sensorerne ikke noget: Det er ikke dem, der aktiverer selve vandingen. Sensoren opsamler blot data, der sætter en aktuator i gang med at starte vandingen. En aktuator er en type af motor, der er i stand til at bevæge eller styre en mekanisme eller system. Sensor og aktuator kan optræde som en enhed, men ofte er det to separate enheder. Der er ikke noget nyt eller revolutionerende i brugen af hverken sensorer eller aktuatorer! Det bliver ’Internet of Things’, fordi data fra sensoren deles, data behandles og danner grundlag for en handling – og det er muligt for brugeren at justere systemet, så det passer til formålet.

Er forudsætningerne på plads?

Sensorerne kan indsamle data om en bred vifte af forhold. Så gælder det vel blot om at få sat sensorer op og komme i gang? Vi anbefaler, at du starter med at træde et skridt tilbage og ser på:

  • Masterdata: For at få udbytte af sensorer skal du først og fremmest have styr på dine masterdata. Hvis du allerede har data, som ikke er organiseret og struktureret på hensigtsmæssig vis og begynder at blande nye sensorgenererede data sammen med de eksisterende data, kan det skabe et forvirrende billede. Og når du vil bruge dataene, analysere på dem og udlede mønstre og tendenser af dem, kan det også lede til forkerte beslutninger og skade forretningen. For eksempel vil disponering fra lagre gå galt, hvis ikke det, sensorerne registrerer, matcher ind i de eksisterende data om lagerets beholdning og kunder.
  • Datastrategi: For det andet skal du sørge for at have en datastrategi. Det vil blandt andet sige, at du skal vide, hvad du vil bruge data til og hvilke beslutninger du ønsker at tage på baggrund af data. Det er også nødvendigt at definere, hvordan du kan komme frem til beslutningerne. En del af strategien kan også gå ud på at affinde sig med, at noget af det data der opsamles, ikke umiddelbart kan bruges. Det, der er ’skrald’ i dag kan udvikle sig til at være ’guld’ i morgen…
  • Er IoT det rigtige? Til sidst vil det være centralt at overveje, om det overhovedet er Internet of Things, der kan og skal skabe grundlaget for at nå frem til de beslutninger du ønsker.

Selve sensorerne og IoT er altså ikke et mål i sig selv, men blot en teknologi og en mulighed for at opnå et beslutningsgrundlag – der er mange ting, der spiller ind og som skal tages til indtægt, før du kaster dig ud i at indkøbe og installere sensorer til indsamling af data.

Vil du vide mere?

Tonny Christian Greiner

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig