Cradle to Cradle-certificering – hvad kræver det?

Bæredygtighed

Sådan kommer du godt i gang med omstilling til bæredygtighed

Begrebet “cradle to cradle” har afløst tidligere tiders “cradle to grave” – men hvad betyder det, og hvordan kommer du bedst i gang med at sikre cirkulær økonomi og bæredygtighed i alle jeres produkter?

Mange virksomheder har sætningen “at gøre en positiv forskel i verden” indbygget i deres vision og mission. Når det skal udmøntes i konkrete handlinger, ligger det lige for at se på, om virksomhedens produkter er bæredygtige, helt fra mindste del af de enkelte komponenter til produktets funktionalitet og holdbarhed.

Cradle to Cradle (C2C)-certificeringen er en global standard for produkter, som indgår i biologiske eller tekniske kredsløb og skaber værdi igen og igen. Det er den internationale non-profitorganisation Cradle to Cradle Product Innovation Institute, der siden 2010 har stået for certificeringerne på globalt niveau. En række akkrediterede lokale organisationer står for det indledende arbejde med certificeringer. I Danmark er det blandt andet organisationen ”Vugge til vugge”.

I produktmæssig sammenhæng handler Cradle to Cradle (C2C) om at sikre, at:

  • Alt, der indgår i et givent produkt, kan indgå i en cirkulær økonomi og bæredygtighed, så alle materialer og komponenter (i en vis grad) kan genbruges
  • Produktet ikke udleder skadelige elementer gennem brug
  • Selve brugen af produktet også understøtter bæredygtighed.

Et eksempel kan være, at en bilproducent sørger for, at alle materialer i motor, karosseri og interiør er bæredygtigt produceret og kan genanvendes uden for store miljømæssige omkostninger. Det er en god start, men hvis bilen udleder for meget CO2, når den benyttes, er det samlede resultat ikke bæredygtigt.

C2C Trademark logoSamtidig indebærer en C2C-certificering også, at den producerende virksomhed benytter vedvarende energi og har respekt for menneskerettighederne. Kravene rækker altså videre end i virksomheden selv: De underleverandører, der leverer komponenter, til virksomheden, skal også leve op til kravene. Hvis vi vender tilbage til bilproducenten, så nytter det ikke noget, at bilproducenten sørger for gode arbejdsforhold og sikkerhed for sine medarbejdere på fabrikken. Hvis bilens sædebetræk produceres under farlige forhold af børnearbejdere hos en underleverandør, kan bilen ikke C2C-godkendes.

Det kræver grundig, sikker og præcis projektstyring og -ledelse at bringe et produkt helt frem til den vigtige certificering, som afspejler vores fokuserede indsats for bæredygtighed, cirkulær produktion og miljø.

Projektejer hos en kaastrup|andersen-kunde, der er undervejs med C2C-certificeringer

Dette bør du skal du overveje, inden du går i gang med C2C-certificering

Når man som virksomhed har ambitioner om bæredygtighed og genbrug af produkter og materialer, stilles der store krav til både design, produktion og logistik. Alle materialer og produktionsprocesser, der indgår i både nye og eksisterende produkter skal dokumenteres, også dem hos eventuelle underleverandører.

Vores erfaringer siger, at det store undersøgelses- og dokumentationsarbejde bedst håndteres som en opgave, der ligger udenfor (eller ved siden af) design- og produktionsprocesserne. Indsamling og strukturering af materiale til brug ved C2C-certificeringen er et projekt i sig selv. Oftest foregår det i samarbejde med en akkrediteret certificeringspartner, der sikrer, at dokumentationen har det rette detaljeringsniveau.

Cradle to Cradle (C2C)-certificeringen er vigtig i markedet: I USA skal nye bygninger ”miljøcertificeres”, og de bliver først godkendt, når de har opnået et vist antal point. Her kan C2C-certificerede produkter, for eksempel varmeanlæg, airconditionsystemer, pumper og brandslukningsudstyr, være med til at bidrage positivt til denne miljøcertificering.

Informationerne om de forskellige komponenter, der indgår i et slutprodukt, hører til i forskellige digitale, og somme tider, analoge systemer i virksomheden. Det kan dreje sig om alt fra sammensætningen af metallegeringer, elektroniske komponenter, kemiske stoffer i for eksempel coating, pakninger etc. Kort sagt: Det er et enormt puslespil med brikker, der hentes overalt i organisationen og hos de mange underleverandører, som leverer komponenter til slutproduktet.

Nogle gange kan du komme ud for, at de nødvendige informationerne ikke er tilgængelige. Fx ved produkter, som blev produceret for lang tid siden. Det betyder også, at de færreste virksomheder, der har produceret i en årrække, vil kunne C2C-certificere alle deres produkter på markedet. Det kan være en fordel at foretage en afvejning af, hvad der er mest rentabelt og bæredygtigt. Du kan stille dig selv disse spørgsmål:

  • Hvor mange komponenter består produktet af? Dokumentationsopgavens omfang og kompleksitet øges, hvis der er mange delkomponenter.
  • Er der mange underleverandører i spil? Selv om der er mange komponenter, så kan det være lettere, når der skal hentes informationer fra færre leverandører.
  • Har produktet stor bevågenhed i markedet? Hvis det er et populært og udbredt produkt, kan det give stor samfundsmæssig værdi at sikre en høj bæredygtighed. For virksomheden kan det samtidig give stor markedsføringsmæssig værdi.
  • Udgør produktet et centralt element i forhold til virksomhedens rentabilitet og brand? Virksomheden er nødt til at tænke på sin egen overlevelse og vækst i balance med arbejdet for bæredygtighed og sørge for at forudse og imødekomme markedets krav.
  • Indgår produktet i en serie af produkter? Hvis virksomheden producerer flere produkter, hvori der indgår de samme komponenter i forskellige kombinationer, kan der være ’stordriftfordele’ og synergi i at C2C-cerfificere disse.

Sådan kommer du i gang!

I produktionsvirksomheder vil produktets stykliste (Bill of Materials, BOM) være et oplagt sted at starte. Hver enkelt komponent skal vurderes i forhold til materialevalg:

  • Er materialet genbrugeligt eller nedbrydeligt?
  • Kan komponenten skilles ad, så eventuelle enkeltdele kan genanvendes hver for sig?
  • Indgår der kemi i produktet eller i fremstillingsprocessen?
  • Hvordan er komponenten produceret?
  • Og hvis der er delelementer: Hvordan er disse elementer produceret – og af hvem?

I tilfælde, hvor komponenten indeholder delelementer, som er produceret af underleverandører, så åbner der sig nye forgreninger i kortlægningsarbejdet: Underleverandørerne skal også under luppen og leve op til kravene for, at slutproduktet kan C2C-certificeres.

Som tidligere nævnt er der ofte mange inputgivere til dokumentationen. Det skaber et behov for transparens og for en sikring af, at data altid er entydige og opdaterede. Hvis din virksomhed har et centralt it-system, for eksempel Sharepoint, giver det god mening at placere data her, så al information er tilgængelig for hele organisationen (eller i hvert fald for de mange inputgivere). På denne måde kan alle følge med i, hvordan kortlægningsarbejdet skrider frem.

Struktur, præcision og vedholdenhed er helt centralt for at komme godt i mål med C2C-certificeringer. Der er ingen tvivl om, at omtanke for bæredygtighed er kommet for at blive, og at vi alle bør tage et fælles ansvar. For virksomhederne betyder det, at ledelsen skal afsætte tid og ressourcer til det arbejde, der ligger i at sikre produkternes bæredygtighed. Det handler både om det praktiske, at iværksætte projekter, der kan varetage for eksempel C2C-certificeringer, men også om at indtænke bæredygtigheds-tankesættet i hele virksomhedens værdisæt, kultur, strategi og tilstedeværelse i markedet.

Overvejer din virksomhed at se nærmere på C2C-certificeringer? Det kan give god mening at få bevis på, at jeres produkter lever op til internationale standarder for bæredygtighed og genbrug af ressourcer. Kontakt os og lad os sammen se på, hvordan I kommer godt i gang med C2C-certificering. Ring eller skriv til Thomas Tengstedt på +45 70 27 77 19 eller tte@kaastrupandersen.dk og få en snak om muligheder og potentialer for styrkelse af jeres forretning.