Hvilken type forbindelse skal du bruge?

Connectivity

De 5 mest udbredte protokoller i Danmark.

Har du styr på, hvilke kommunikationsprotokoller, der giver dig de bedste resultater på mest effektiv vis?

Vi oplever ofte, at vores kunder og samarbejdspartnere har fokus på spørgsmålet om, hvordan de overhovedet kommer i gang. Altså på hvordan de, helt lavpraktisk, får data taget hjem til analyse og det videre arbejde. Det handler derfor i starten ikke om hvilke data, men udelukkende om hvordan!

En central del i en sund IoT-strategi er brugen af skyen – enten public eller on-premise. Dataindsamlingen starter derfor med at stille skarpt på, hvordan vi får transporteret data fra en IoT-enhed til skyen?

Fem protokoller til kommunikation

Udfordringen er at vælge den protokol, der passer bedst ind i virksomhedens IoT-strategi, og som altid er der flere kandidater at vælge imellem. Vi har sammenlignet fem af de protokoller, der er mest udbredt i Danmark. Den femte (NB-IoT) er endnu ikke udbredt som sådan, men er af teleselskaberne spået til at blive en værdig konkurrent til de fire andre. Vi har samtidig udarbejdet en komparativ analyse af deres egenskaber.

Billedet herunder giver et overblik over de fem protokoller. Protokollerne er blevet vurderet efter hvor godt de yder på otte forskellige parametre, der alle har stor betydning, når vi arbejder med IoT-løsninger. Scoringerne er foretaget på baggrund af data fra producenterne og egne tests.

Hvilken forbindelse skal du vælge

 

Hvilke protokoller er gode til hvad?

WiFiDen mest udbredte teknologi til kommunikation er WiFi, der efterhånden findes alle steder såvel privat som offentligt. WiFi er kendetegnet ved at kunne håndtere store datamængder og have en hurtig direkte forbindelse til omverden. Udfordringen med WiFi i forhold til arbejdet med IoT er den relativt korte rækkevidde. Vil man være garanteret et netværk, kræves det, at man udbygger og driver det selv. Desuden er batteritiden i IoT-enheder meget lav set i forhold til de andre protokoller grundet protokollens relativt høje strømforbrug (for WiFi taler man om timer i batteritid sammenlignet med år for andre protokoller). WiFi er den klare anbefaling til løsninger, der ikke kører via batteri og som udelukkende skal eksistere lokalt, da der ofte allerede findes WiFi på løsningens lokation.

3G-4GDet mobile netværk er efterhånden godt udbygget i Danmark, og der er kun få huller i dækningen, når vi ser på danmarkskortet. Fordelene ved mobildata er høj hastighed og dækningsgrad (sidstnævnte sammenlignet med WiFi). Når vi arbejder med IoT er prisen på enhederne ofte af afgørende betydning, og det kan derfor være svært at argumentere for en løsning, der ligger i den dyre ende (se grafikken ovenfor). Det smarte ved mobildata er, at løsningen er uafhængig af lokationen, så løsningen kan derfor (med den rette opstilling) anvendes i projekter, hvor geografien er en udfordring, og datahastighed og -mængde skal være høj.

LoRaWANLoRaWAN er en LPWAN-protokol (Low Power Wide Area Network), der bygger på LoRa radioteknologi og i Danmark udbydes den gennem The Things Network og via Teracom. Fordelene ved LoRaWAN ligger i, at det er en åben protokol og at den giver muligheden for at skabe sit eget proprietære netværk. Prisen på IoT-enhederne i gennemsnit noget billigere end for enheder, der kører på mobildata. Den lange rækkevidde betyder desuden, at man kan holde omkostningerne nede på gatewayudstyr, idet et punkt dækker et stort område (ca. 10 km radius i landzone). LoRaWAN-enheder har også den fordel, at de er ekstremt batterivenlige, og batterilevetiden kan være op til 10 år. Protokollen er derfor velegnet i løsninger, hvor lang levetid er vigtig.

 

sigfoxSigFox, også en LPWAN-teknologi, er blevet en meget udbredt protokol i Europa - den er oprindeligt udviklet i Frankrig og har i dag en dækningsgrad på over 99% i Danmark. SigFox håndteres i Danmark af IoTDK. Dette er den mest ”langsomme” protokol af de fem, og tillader kun trafik op til 12 bytes pr besked, der svarer til for eksempel to GPS-koordinater eller seks temperaturmålinger. Protokollen er også begrænset til 140 beskeder pr dag, hvilket svarer til en besked hvert 10. minut. Til gengæld har protokollen den længste rækkevidde af de fem, og er både billig i enhedspris og batteriforbrug (op til 10 års levetid). Løsninger, der kan nøjes med lav kommunikationsrate og datamængde, kan med fordel anvende SigFox-protokollen, da man er garanteret dækning (den er også egnet til indendørsapplikationer) grundet teknologiens radiodesign.

 

nb-iotTeleselskabernes bud på en konkurrencedygtig IoT-protokol hedder NB-IoT (Narrow Band IoT), og den vil på sigt afløse 3G/4G i IoT-projekter. Bag NB-IoT står 3GPP, der er teleselskabernes partnerskabsprojekt. Det betyder, at de enkelte teleselskaber har stor interesse i at få etableret NB-IoT, og det forventes at protokollen dækker Danmark i starten af 2019. Det er en højperformance protokol, der tilbyder skarp dækning både inde og ude, men som til gengæld er væsentligt dyrere end de andre nævnte protokoller.  Den er et bud på en protokol til løsninger, der skal bruge høj datahastighed og store datamængder.

Hvilken forbindelse skal du vælge?

Som nævnt tidligere er valget af forbindelsesteknologi ikke åbenlys, men absolut vigtig for en succesfuld IoT-strategi. Det er derfor vigtigt at prioritere mellem de forskellige parametre for at finde frem til den type forbindelse, som passer bedst til din virksomheds behov og forretning. Hvis du ønsker mere information om de forskellige parametre, findes her en uddybning af målingerne og et overblik, hvor alle protokollerne er holdt op imod hinanden.

Følg os på linkedIn eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få flere informationer om, hvordan kaastrup|andersen kan hjælpe dig og din organisation med IoT og digitalisering, men også servitization eller projektledelse.

Vil du vide mere?

Anton Kaastrup-Hansen

CTO
+45 70 27 77 19
Kontakt mig