Viden og indsigter

Internet of Things: Hvad er det for en størrelse?

Der er meget snak om ‘Internet of Things’ (IoT), men det kan være ganske svært at få greb om konceptet og i det hele taget vurdere, hvilke fordele du og din virksomhed kan få ud af at arbejde med IoT. Hvad er det, hvad indeholder det, og hvad kan vi i øvrigt få ud af det – som forbrugere og som virksomheder?

Hvad taler vi om?

Internet of Things (IoT) kan helt kort defineres som et netværk af elektroniske enheder, der er i stand til at indsamle og dele data via sensorer. Enhederne sender information tilbage til os brugere, til databaser og/eller til andre enheder.

Begrebet blev første gang nævnt i 1999 af Kevin Ashton, hvor han beskriver det således:

“If we had computers that knew everything there was to know about things – using data they gathered without any help from us – we would be able to track and count everything, and greatly reduce waste, loss and cost. We would know when things needed replacing, repairing or recalling, and whether they were fresh or past their best.”

Når vi sætter lidt flere ord på, så handler det også om, at de forskellige, forbundne enheder er identificerbare og i stand til at identificere sig selv overfor hinanden. Det betyder i praksis, at de data, som enhederne opsamler og sender videre, får en værdi og kan bruges i mange sammenhænge. Når enhederne har en digital identitet betyder det også, at de bliver til noget mere og større end blot en enkelt enhed, for de relaterer sig ikke kun til den enkelte bruger, men er også forbundne til andre enheder i omgivelserne og til databaser, der opsamler data. Enhederne i IoT samarbejder og skaber en slags allestedsnærværende viden.

Internet of Things forklares også ofte som en ’intelligensliggørelse’ af hverdagens apparater, så disse bliver i stand til at opsamle data. Dermed går Internettet fra at være noget, som vi mennesker gør brug af, til at være noget, som vores ting også gør brug af.

Men… hvad er en ’thing’ så?

Når vi nu ved, at IoT er et netværk af enheder, der er opsamler og videresender data og måske også handler på baggrund af disse data, så melder spørgsmålet sig: Hvad består en ’thing’ eller ’enhed’ så af – hvordan kan man genkende de enheder, vi taler om? I tekniske termer er det en naturlig eller kunstig enhed, som kan tildeles en ip adresse og som kan sende data via et netværk.

Som tommelfingerregel kan man sige, at der er fire karakteristika, som skal være til stede for, at vi kan tale om en IoT enhed:

  • Den er forbundet til et netværk – den kan sende data via et netværk, til brugeren, til andre enheder og/eller til databaser, for eksempel i ’the Cloud’, altså en lagringsplads udenfor brugerens eller virksomhedens egne systemer.
  • Den er intelligent – den kan træffe beslutninger om, hvad der skal ske i en given situation og den er i stand til at lære af sine ’erfaringer’, altså de mønstre, der optræder i de datastrømme den opsamler. Et eksempel kan være trafikmonitoreringssystemer, der på baggrund af data fra en mængde sensorer i et område, selv kan træffe beslutninger om, hvordan timingen af for eksempel lyskurvene i vejkrydsene skal ændres, så trafikken glider mest effektivt på et givent tidspunkt. ’Intelligensen’ kan også ligge i ’the Cloud’ og blot være tilgængelig for selve enheden.
  • Den er interaktiv – brugeren kan interagere med enheden, justere, foretage ændringer og således styre enhedens handlingsmønstre.
  • Den er autonom – den handler på egen hånd og styrer sig selv ud fra de grundlæggende rammer og regler, der er opsat for den.

Et meget genkendeligt eksempel på en enhed er vores smartphones, der besidder alle fire karakteristika. Yderligere kan mange af de apps, som vi installerer på vores smartphones, ses som IoT services, idet de også har de fire kendetegn.

Hvad er formålet med Internet of Things?

De mængder af data, som vores udstyr opsamler, er enorme og det er en umulig opgave at manuelt bearbejde dem, så vi har brug for hjælp fra intelligent og automatiseret teknik. Man kan sige, at Internet of Things er selvforstærkende: Idet vi har flere og flere enheder, der samler data, vokser vores datamængder hele tiden. Og når mængderne af data er for store til, at vi kan håndtere dem i excel-ark og simple databaser, så skal vi bruge teknik, der er intelligent og autonom, så det kan træffe beslutninger eller udarbejde beslutningsgrundlag for os – på baggrund af de store mængder data.

Internet of Things hjælper os til at træffe de trivielle og rutineprægede beslutninger (som for eksempel at omdirigere trafikken, når der er kø) på baggrund af store mængder data. Det skaber overskud og tid til, at vi kan koncentrere os om det arbejde og de beslutninger, der kræver menneskelig fornemmelse, intuition, kreativitet – og forretningsforståelse.

Den indsamlede data kan også omsættes til nuanceret viden om specifikke målgrupper. Det giver mulighed for at se mønstre, trends og tendenser og giver basis for at hjælpe og innovere på et væld af forskellige områder, for eksempel indenfor sundhedsvæsen, trafik og infrastruktur, industri, kommunikation og i vores dagligdag generelt.

Håndgribelige eksempler på Internet of Things

Der findes utallige eksempler på, hvordan IoT har eller vil få betydning for virksomheder, produkter og i vores hverdag. Her er et par stykker:

Den intelligente bygningMed adgangskort til alle medarbejdere kan sensorerne holde styr på, hvor mange personer, der er i virksomhedens bygninger. Når sidste mand går sørger automatikken selv for at slukke lys, sænke temperaturen og slå alarmerne til.

Det intelligente køleskab. Når køleskabet har en scanner, som registrerer hvilke varer, der sættes ind. Og via sensorer kan det også løbende veje de enkelte produkter og fortælle, når du er ved at løbe tør for for eksempel mælk. Og hvis du står i supermarkedet og har glemt den indkøbsseddel, som køleskabet har foreslået, så kan du logge på køleskabet med din mobil og selv se, hvad der mangler – via et kamera, der også sørger for at tænde lyset, mens du ’kigger’. Eller køleskabet kan måske endda bestille mælk hos en af de efterhånden mange udbringningstjenester.

Det intelligente produktionsapparat. Produktionsmaskinerne har indbyggede sensorer, der opsamler data om vibrationsniveauer, varmeudvikling og effektivitet. Dataene analyseres og danner grundlag for planlægning af service og vedligehold på maskinerne, så man undgår for lang nedetid ved uforudsete nedbrud.

Den intelligente sengHospitalspatienter eller plejehjemsbeboere, der ligger lang tid i sengen, er i risikozonen for at udvikle liggesår. Sensorer i sengen holder øje med både bevægelse og tid og vurderer, om den liggende bør skifte stilling. Hvis det er tilfældet sætter sensorerne gang i sengens el-system, der hæver hovedgærde, fodende eller på anden måde hjælper den liggende til at skifte stilling. Sengen kan også tilkalde plejepersonale, der kan hjælpe med stillingskift.