Positiv psykologi i projektledelse

Positiv psykologi i projektledelse

Trivsel i bred forstand - og perma modellen

Som projektleder har du med mennesker at gøre: En stor del af et projekts succes afhænger af, hvordan projektdeltagerne arbejder sammen og graden af trivsel, motivation og engagement i projektgruppen. Hvad er et godt arbejdsmiljø? Og hvordan skaber du det?

Trivsel i bred forstand – og PERMA modellen

Den positive psykologi arbejder med 5 områder (blandt andet defineret af Martin Seligman).
De 5 områder er samlet i PERMA-modellen:

PERMA modellen

  • Positive følelser – forstået som kortvarige tilstande af for eksempel lykke, tilfredshed,
    nydelse, tryghed.
  • Engagement – det, at man kan fordybe sig, blive grebet af og brænde for det, man arbejder
    med eller den situation man befinder sig i – og at man bruger sine stærke sider
  • Relationer – positive forhold til andre mennesker og at man både formår selv at sprede
    glæde og skabe gode relationer, og samtidig lade sig smitte af andres gode måder at være på.
  • Mening – især mening, der opleves gennem deltagelsen i positive fællesskaber. Det kan for
    eksempel bestå i at deltage i noget, der er større end en selv – på arbejdet eller en
    velgørende sag, eller at hjælpe andre når du har overskud til det.
  • Præstationer – de håndgribelige resultater man opnår på arbejdet eller i privatlivet.

Den positive psykologi tager altså udgangspunkt i, at de 5 områder er centrale for vores velbefindende, glæde og motivation – og det gælder i både private og arbejdsmæssige sammenhænge. Ifølge den positive psykologi er det op til den enkelte at øge sin egen trivsel og arbejdsglæde – og tage ansvar for sig selv. Som projektleder kan du dog hjælpe til ved at skabe gode rammer for projektdeltagerne.

Måske du også kan finde inspiration i dette hæfte om relationer og ledelse, hvor vi har samlet værdifuld viden til dig. 

Projektlederens muligheder

Skab et positivt udgangspunkt for statusmøderne i projektgruppen, så de ikke blot handler om de udfordringer og problemer, som projektet står med. Der skal være god plads til at tage et kig på de mange gode resultater, der er opnået undervejs. En metode er at have et punkt: ’De tre bedste ting siden sidste møde’ på dagsorden på jeres statusmøder og bede gruppen om at fortælle de gode historier. Det sætter fokus på både relationerne og samarbejdet i gruppen, skaber positive følelser og fremhæver (jeres fælles) præstationer. I et projekt, der er i modvind og hvor problemerne hober sig op, kan det være svært at finde noget positivt at fremhæve, men man vil hurtigt opleve, at selv små ting kan bringe glæde og styrke oplevelsen af sammenhold og engagement.

  • Gør dit bedste for at sprede glæde og godt humør.
    Det kan være så små ting som at få sagt rigtig ’godmorgen’ til alle projektdeltagere – og være nærværende, når du gør det, for eksempel ved også at spørge til deres familie eller ting, som du ved betyder noget for dem. Det vil fremme de gode relationer og virke positivt både for dem og for dig.
  • Sæt projektets mål ind i et større perspektiv.
    Sørg for, at projektgruppen ved, hvordan projektets mål hænger sammen med virksomhedens overordnede mål og strategi. Det er også særdeles vigtigt, at projektdeltagerne har en god føling med, hvordan deres projekt vil komme til at få indflydelse på deres kollegaer rundt omkring i organisationen. Hvis projektdeltagerne har en god forståelse af, hvordan deres projekt spiller en rolle, så giver arbejdet mere mening – og det kan endda være, at deltagerne kan komme med gode inputs til, hvordan projektet kan yde et endnu større bidrag til organisationen.
  • Sørg for at hjælpe hvor du kan.
    Som projektleder er en af dine fornemste opgaver at rydde forhindringer af vejen for projektdeltagerne. Se, om du kan være ekstra forudseende, og tal åbent med projektgruppen om, hvilke mulige forhindringer de kan se på radaren. Indføj det gerne som et tilbagevendende punkt på projektgruppens statusmøder som en løbende risikoanalyse, så du har gode muligheder for at fjerne forhindringerne, før de skaber problemer.
  • Understøt de gode præstationer.
    Det kan være, at der er forskel på, hvor definerede rammer dine projektdeltagere har brug for, hvis de skal præstere optimalt – og nyde at gøre det. Nogle er måske helt selvkørende, mens andre har brug for mere sparring, klarere mål eller blot, at du tager en snak med dem lidt oftere end med andre. Kort sagt: Kend dine projektdeltagere og sørg for at behandle dem i forhold til deres personligheder, kompetencer og karaktertræk. Du kan eventuelt overveje at lade deltagerne tage en personlighedstest eller styrketest (se vores artikel om Styrkeanvendelse i projektledelse) som kan danne udgangspunkt for både teambuilding og/eller din måde at lede den enkelte og gruppen på.
  • Fejr jeres succeser!
    Det kan ikke siges for tit: Det er vigtigt at bruge projektets milepæle og delleverancer til at skabe positive følelser, styrke relationerne og sætte fokus på præstationerne. Og fejring behøver ikke være noget stort – det kan være en is i solen, en tur på café eller måske en time tidligere fri den følgende fredag. Om ikke andet så et rundstykke og et stort HURRA på jeres statusmøde.

Take-aways

Dit lederskab skal understøtte, at projekt-deltagerne åbner sig, udvikler sig og får nye indsigter, så vi undgår mobning, lav trivsel, konflikter, stress og dårlige præstationer. Projektdeltagerne vil komme til at trives og skabe gode resultater.
Husk, at din adfærd ofte vil smitte af på projektdeltagerne, så din indsats kan ske at starte en bølgeeffekt, der vil komme både din og projektgruppens arbejdsglæde – og dermed projektets resultater – til gavn!