
Efter i 18 år at have hjulpet mennesker til at komme af med deres stress, og virksomheder til at udarbejde et stressberedskab, besluttede trivselsrådgiver og foredragsholder Henrik Krogh sig i 2007 for at sætte spot på de langtidsfriske: Dem som aldrig er syge, som stortrives i virksomhedens travlhed, og som altid er glade. Målet var at finde ud af, hvordan de gør.
I processen med at finde ud af, hvad de langtidsfriske mennesker gør, har Henrik Krogh undersøgt flere hundrede langtidsfriske mennesker for at afkode deres overlevelsesstrategi.
”De langtidsfriskes strategi går ud på at be-
vare roen, bevare troen og angribe den værste opgave først,” forklarer han sammenfattende fra sin bil, et sted på Lolland-Falster, på vej fra det ene møde til det næste. Han udfolder roligt og velovervejet, hvad de langtidsfriskes tredelte overlevelsesstrategi går ud på, og hvordan den udmønter sig.
Find din indre samurai
”De langtidsfriske opleves af andre først og fremmest altid som rolige. Selv i de mest pressede situationer bevarer de fatningen og den ydre ro, og det skyldes banalt sagt, at de besidder en indre ro. Denne tilstand af ro kan vi andre lære, for eksempel ved at træne vores åndedræt,” siger trivselsrådgiveren, og trækker demonstrativt vejret roligt og dybt, inden han går videre til næste kendetegn ved de overskudsagtige kolleger.
De langtidsfriske bevarer også altid troen. Det vil sige, at de langtidsfriske konsekvent arbejder på at opnå best case scenario, dog uden at de negligerer risikoen for det modsatte. De forholder sig til muligheden for et nederlag, men spørger så hele tiden sig selv: Hvad er det bedste, der kan ske? De holder konstant et dobbelt fokus, men målet er og bliver det bedste, der kan ske, i stedet for at belemre sig selv med skrækscenarier over mistede ordrer, vrede chefer, eller tab af kollegernes respekt.
”En tredje ting, der er kendetegnende ved langtidsfriske, er, at de altid angriber den værste opgave først. De er konfliktsøgende, sådan at forstå, de vil gå efter at få løst den værste knude først og frigiver dermed positiv energi til de andre opgaver,” fortæller Henrik Krogh og peger på, at alle tre punkter har meget til fælles med samuraiernes livssyn og er noget, vi andre også kan tilegne os. Man kan bare prøve at sige til sig selv: ”Det er fedt at performe, men jeg vil også være glad!”
Tre trivselssymptomer
Men hvordan kan man se på sig selv, om man virkelig trives med den måde, man arbejder på, og kan man gøre noget selv for at trives med travlheden?
Henrik Krogh opstiller tre symptomer på, om et menneske trives.
”De tre trivselssymptomer er nærvær, tolerance, og hjertelighed. Ved nærvær forstås, om jeg altid kan kontaktes af mine kolleger og min familie og være lyttende og givende? Med tolerance mener jeg: Er min lunte lang, kan jeg styre temperamentet, også når tingene brænder på? Og med hjertelighed mener jeg: Er jeg i stand til at le højt og inderligt af noget, der morer mig? Hvis jeg kan svare ja til alle disse tre spørgsmål, trives jeg, og hvis ikke, kan jeg sige til mig selv: Jeg vil være nærværende, tolerant og hjertelig,” fremhæver Henrik Krogh.
- Det er første skridt på vejen til at blive langtidsfrisk.
Fra langtidsfrisk til langtidsholdbar
Men selv om man trives, og selv synes, man navigerer muntert rundt i en travl hverdag, er der dog en risiko for at brænde sit lys i begge ender.
”De fleste ledere er i større eller mindre grad engagerede, selvopofrende, perfektionistiske og ansvarlige mennesker, og det er præcis opskriften på at brænde sit lys i begge ender. Men for de langtidsfriske ildsjæle – dem der samtidig er langtidsholdbare - gælder det, at de derudover har evnen til at tage en kon-flikt,” siger Henrik Krogh, og bringer dermed endnu en diagnose på banen: Langtidsholdbar.
Men den bringer os tilbage til begyndelsen af interviewet: At de langtidsfriskes strategi i særlig grad går ud på at angribe den værste opgave først, foruden at bevare roen og troen.
”Samlet set handler det om at finde den mentale balance og værdien af, at tage tyren ved hornene og gå ind i en konflikt.
De mest langtidsfriske, jeg kender, har også sort bælte i grænse-sætning,” slutter Henrik Krogh, og indikerer, at interviewet er slut: Nykøbing Falsters silhuet tegner sig i hans forrude.

Fra strategisk kommunikation til "kloge kroner" med bla. KL, DBU, Martin Professional A/S og Aarhus Universitetshospital

Om vejen mod 2020 med bla. COWI, DI, CBS, IdealCombi og Århus Universitetshospital i Skejby

Om ejerskab, forandring og projektledelse hos B&O, Danfoss Solar Inverters, JN Data og VELUX.
Tema om møder.
Vi skærper møde-værktøjet, og har dedikeret dette nummer af Bane 17 til mødekulturen.
Ressourcer og forskellen mellem "need" og "nice" to have. Case fra B&O: "Projektledelse i overhalingsbanen".
Om processen med tilblivelsen af vores nye profil, om den nye Rolls Royce af en frekvens-
omformer fra Grundfos.
Artikler om indkøring af B&O's nye distributionscenter, lageroptimering og koncept-
løsning til Vestas.